YEAD til 19th JA-YE Company of The Year Competition i Stockholm

YEAD havde igen i år muligheden for at sende nogle medlemmer til et europæiske mesterskab i Young Enterprise Company Programme, der sidste år blev afholdt i Berlin og i år havde Stockholm som vært for begivenhederne. Af den internationale delegation på 9 alumner (billedet heruder) var 4 danske: Alexander Hauerslev Jensen, Brian Gjerstrup, Christian Erfurt-Hansen og Andreas Eriksen.

Alumni Team Stockholm

Alexander Hauerslev Jensen beskriver begivenhederne i Stockholm:

The 19th JA-Ye Europe Company of the Year Competition July 24 – 27, 2008, Sweden.

Construction of exhibition stands – Thursday July 24
Deltagerne i den 19. udgave af Company of the Year Competition checkede torsdag ind på hotellet Clarion Sign i hjertet af Stockholm. Efter check-in bredte der sig en positiv stemning gennem hotellet og byens gader. Lige meget hvor man så hen var der overraskede og begejstrede ansigter, på grund af forventningerne til det overvældende arrangement der var deltagerne i vente.  Herefter var det blevet tid til klargøring af standene. Alle de 33 deltagende nationer arbejdede på højtryk for at opnå det bedste resultat til messen.                                                                                                    Om aftenen var der buffet dinner på Clarion Sign som blev indledt med en tale af JA-YE Europe CEO Caroline Jenner.

Gameday – Friday July 25
Kl. 10.00 var der åbning af standene for offentligheden og pressen i Kungsträdgården. At messen var placeret i et telt på en central plads i Stockholm, hvor der var mange forbipasserende gjorde at der opstod en hel unik stemning hvor offentligheden, medhjælperne og de deltagende fik mulighed for at bidrage til at gøre oplevelsen fuldendt. De deltagende nationer skulle løbende til Nybrokajen 11, hvor de skulle fremføre deres scenepræsentationer foran dommere og andet publikum.

Gala dinner and prize giving at Stockholm City Hall – Saturday July 26
Endelig var dagen kommet hvor vinderen af The 19th JA-Ye Europe Company of the Year Competition skulle findes. Dagen startede med et panel interview med dommerene på Clarion Sign. Herefter begyndte alle at gøre sig klar til aftenens prisoverrækkelse på rådhuset i Stockholm. Ved ankomsten til rådhuset tændtes der et lys i øjnene på alle de inviterede, mens der bredte sig en vis nervøsitet og spænding blandt deltagerne. Allerede fra starten var der mulighed for at netværke med deltagere samt andre inviterede, hvilket udmundende sig i kontakter der kan vise sig at blive vigtige og langvarige.
Efter en udsøgt omgang mad og god underholdning var tiden kommet til prisoverrækkelsen.

Vinderne af 19th JA-YE Europe Company of the Year competition blev det tyske hold ImageBB, Guldmedaljen blev overrakt af formanden for dommerkomiteen, Michael Lindquist.
Sølvmedaljen gik til det svenske hold S.T.A.T for deres ”beskyttende” underbukser.
Bronzemedaljen gik til det belgiske hold Storyline for deres lærebøger til børn
The 2008 HP Responsible Business Award gik til det østrigske hold Infotainment, som udvikler undervisnings materiale til folkeskoleelever om hvordan man bestykker samfundet.
FedEx Global Impact Award gik til holdet Dimension fra Storbritannien for deres køleskabsmagneter og ernæringsvejledninger der opfordrer unge til at spise sundere.
The Best Impact Stand 2008 Award, gik til portugisiske hold Pocket & Lunch for deres tasker til at bære madvarer i.

Let us keep in touch – Sunday July 27
Den sidste dag, på denne fantasiske oplevelses-og udviklings rejse, blev brugt på at få delt de sidste visitkort ud, og alle samtalerne blev sluttet af med et knus og et Let us keep in touch, hvilket er med til at understrege at der med event som disse er muglighed for at skabe et bredt livslangt netværk.

Kommentarer

Kommentarer