YEAD Forretningsmiddag 2013


Årets YEAD Forretningsmiddag fandt endnu engang sted i SAS Radissons smukke Koncert Sal i Odense, hvor der i år blev slået rekord med over 450 deltagere. Alle de heldige unge iværksættere som dagen efter skulle til den Nationale Etreprenørmesse i Rosengårdcentret, var inviteret til en aften i iværksætterens navn, med lækker 3 retters menu og inspirerende talere.

De fik deres 15-minutes of fame på den blå løber, hvor vores fotograf fik taget en masse billeder af de unge iværksættere. Herefter blev de alle sammen ledt ind i den store sal, og vist til deres sideplads for aftenen.

I år var det YEADs formand Linda Sonnichsen samt tidligere næstformand Nana Holck, som var konferenciers. De to sørgede for at gæsterne blev guidet vel gennem aftenen.

Aftenens første taler var Caspar Bo fra POISE of denmark. Han fortalte om sit liv som iværksætter, og om hvordan han både havde oplevet success og nederlag med hans firmaer. Derudover også hvordan disse var blevet nævnt i de danske medier for deres geniale kampagner, som f.eks, da kunder blev lovet, at hvis FCK vandt en bestemt kamp ville kunderne alle få deres penge retur for det indkøbte tøj.

Efter en lille pause og en god hovedret, var aftenens 2. taler, Peter Aalbæk, kendt for sine til tider kontroversielle udtalelser men ikke mindst sit arbejde på Zentropa, på scenen. Han fortalte om; hvordan han kun havde kunnet holde ud til at være lønmodtager i tre dage, at han som i skolen altid blev sendt udenfor, og at en konkurs ikke nødvendigvis er et nederlag, men at man skal se de positive sider ved det. I bund og grund var hans budskab at man ikke skal lade sig slå ud pga. modstand, men at man skal bruge denne modstand til at gøre sig til et stærkere menneske og tro på sig selv. Sammen med hans humor, og egenskab til at give et tvist til alt, fik han fortalt en masse gode og brugbare historier.

Efter desserten var det Martin Høgsteds (kendt fra Zulu) tur på scenen for at afslutte aftenen med en god omgang latter, gøre lidt grin med de foregående talere, eleverne og deres koordinatorer. Han fik i den grad afsluttet aftenen med manér.

Afslutningsvis fik Linda og Nana, takket alle for at deltage til forretningsmiddagen, og i den anledning fortælle om YEADs nye Advisory Board, som skal være en gratis hjælp til de unge, som har brug for rådgivning for at komme videre med deres ideer.

Kommentarer

Kommentarer