YEAD Forretningsmiddag 2012


Som traditionen tro, afholdte YEAD deres årlige forretningsmiddag, der i år fandt sted i Odense Koncertsal, hvor over 400 unge iværksætter var mødt op, for tage del i aftenens glæder.

Aftenen igennem bød på forskellige fordrag fra personer, med masser af livserfaring og viden inde for iværksætteri. Især Catrine Engelgreen, kunne berette og lære fra sig fra egen erfaring. Hun fortalte om hvordan man fokusere på det positive og fastholder motivationen for at nå sine mål – hvilket gav stof til eftertanke.

Catrine har på egen hånd, oplevet at livet ikke altid er som man ønsker det, og i den forbindelse fortalte hun også om hendes grønne tråd. Og nej, ikke den røde tråd, men grønne. Den grønne tråd er troen på, at alting kommer i balance igen, et armbånd, som blev delt ud til de fremmødte.

En hilsen fra iværksætteren Martin Thorborg var heller ikke til at komme uden om. Martin fortalte i sin video, om sin igangværende jordomrejse med det formål at interviewe andre iværksættere og hvad han havde lært ud fra det.

Samtidig havde han også, et budskab til fremmødte unge iværksættere, som lød på; at dem som i dag er succesfulde har været igennem meget mere lort, end hvad vi andre har, og alligevel er de endt hvor de er. Vi skal ikke give op når vi møder modstand, men kæmpe endnu mere. Og man skal altid huske, at ens drømme er en rejse og ikke en destination.

Efter en god omgang mad, efterfulgt af dessert, var det tid til at Morten Strunge skulle på scenen, for at fortælle hvordan han i sin unge

alder allerede er nået så langt. Morten Strunge var medstifteren af det velkendte mobilselskab Onfone, som sidste år blev opkøbt af TDC.

Nu har Morten kastet sig ud i et nyt projekt, som også blev luftet under aftenens oplæg – øl mærket Stronzo (betyder røvhul på italiensk), hvor hans ambitioner er, at være blandt de 10 største bryggerier inden for et år.

Aftenen blev som sædvanlig afsluttet med lidt gymnastik til lattermusklerne, i år af Anders Stjernholm kendt fra bl.a. TV2s Bingo Banko.

Kommentarer

Kommentarer