Venture Cup vinder “CONNECT Denmark Vækstinitiativet 2009”

En af YEADs sponsorer og vigtige samarbejdspartnere blev i går hædret  på Connect Denmark prisudelingen.

Venture Cup blev i går udnævnt som vinder af CONNECT Denmarks pris “Vækstinitiativ 2009” Prisen tildeles en organisation, som har sat sit præg på debatten eller værktøjerne til fordel for iværksætteri, og i særdeleshed vækst, og som direkte har bidraget til at flere iværksættere får succes i Danmark.

Tine Thygesen, direktør for Venture Cup siger at hele det 14-mand stærke team er stolte af prisen. “Venture Cup er meget glade over at modtage prisen fra CONNECT. Netop vækst er jo et af vores mantraer i organisationen, fordi vi tror på at Danmark kan være med helt fremme hvis bare vi støtter de ambitiøse nye ideer. Det er vores fornøjelse at arbejde sammen med så dedikerede unge iværksættere til dagligt, at så blive anerkendt for de resultater vi opnår sammen med dem er helt fantastisk”

Direktør for CONNECT Denmark Henrik Brorsen udtaler at “Venture Cup sætter en stor indsats i at gøre, inspirere og motivere studerende og forskere til at udvikle deres ideer til succesfulde virksomheder. Teamet bag Venture Cup formår at engagere sig bredt og er dermed med til at skabe yderligere fokus på de unge iværksættere”.

Kilde: venturecup.dk

Kommentarer

Kommentarer