Up-and-comer: ”Man starter da ikke et rådgivningsfirma, når man kun er 19?”


Up-and-comer er vores projekt, hvor vi sætter fokus på iværksættere og hvad de har opnået. Up-and-comer iværksættere får lov til at dele deres historie, successer og fiaskoer, for at hjælpe andre ikke begå samme fejl, men også hjælpe andre videre igennem deres erfaringer. Er du interesseret I at dele din historie? Skriv til os på jonathan@jaalumni.dk


Mads Vendelin Olesen fra versus-consulting.dk fortæller:

Jeg troede aldrig, at jeg skulle være iværksætter – jeg var den stille dreng i folkeskolen, indtil jeg besluttede at gøre op med min generthed. Så rejste jeg et år til USA – endnu havde jeg aldrig mødt en iværksætter, og det gjorde jeg heller ikke i USA, men i USA lærte jeg, at det er okay at tro på sig selv – at det er okay at være god til noget. Som læseren nok allerede har opdaget, så er jeg ikke den store tilbeder af Janteloven…

Da jeg kom hjem fra USA, startede jeg på handelsgymnasiet som en ”ny” Mads – jeg følte, at jeg kunne erobre verden, og jeg skulle nok gøre en forskel. Jeg prøvede kræfter med al teorien omkring handel og salg; lærte om markedsføring, at lave regnskaber og meget mere, men der var en ting, jeg manglede; praksis.

I slutningen af 1.g (2013) mødte jeg Teis og Dennis, to lærere fra skolen, der hev fat i mig; de havde gang i at starte det første incubator-miljø på en ungdomsuddannelse i Danmark, og de ville gerne have min hjælp til at bygge et sådant miljø op… Og det gjorde vi – med stor succes. Gennem de sidste to år på Aalborg Handelsgymnasium Turøgade har vi samlet mere end 100 elever, der mødes flere gange om ugen – efter skoletid – og diskuterer iværksætteri. Her har vi haft workshops om linkbuilding, salg, organisering – the list goes on, og vi elever har fundet en måde at kombinere den teori, vi møder i klasselokalerne med den praksis, som iværksætteri kræver.

Det tog mig 2 års arbejde med iværksættere, før jeg selv tog springet og åbnede min egen virksomhed, Versus Consulting. Jo mere, man arbejder med iværksættere, jo større en glæde oplever man ved at hjælpe andre, og det blev min passion. Hos Versus Consulting hjælper vi såvel folkeskoler som ungdomsuddannelser med at implementere iværksætteri og innovation i den daglige undervisning, og selvom min partner, Kristian, og jeg ikke har nogle fine papirer på, at vi har forsket i disse emner, så mødte vi stor åbenhed fra både lærere, skoleledere, men ikke mindst også fra eleverne selv.

Vores vigtigste (endvidere) case blev med Læringsrebellerne fra Mellervangskolen; 8 drenge, der ikke passede ind i den klassiske, danske folkeskole, men havde masser af energi. Skolen tog her et modigt skridt og satte gang i forsøget med, at eleverne skulle lære dansk, matematik mm. gennem iværksætteriet, og drengene er gået fra knap at kunne snakke sammenhængende i få minutter til at holde flotte oplæg på 8 minutter om deres virksomheder – uden talepapirer vel at mærke.

Jeg håber inderligt, at flere skoler vil gå samme vej – selvom man ikke passer ind i den danske model, så kan man sagtens være dygtigere end de fleste. Så selvom du har fået afvisninger og negativitet gennem det meste af livet, så betyder det oftest, at du har meget mere end de andre at byde på.

Man skal ikke være bange for iværksætteri – om man vinder eller taber penge, så lærer man mere om sig selv ved iværksætter, end man gør ved noget andet. Iværksætteri er den bedste investering, du kan lave i dig selv. Det er hårdt, men sjovt, og afslutningsvis vil jeg blot citere mit yndlingsdigt:
”Our deepest fear is not that we are inadequate – our deepest fear is that we are powerful beyond measure”.

Kommentarer

Kommentarer