Ries første National Coordinators Meeting


Hvad er National Coordinators Meeting? 

NCM er arrangeret af den europæiske alumni bestyrelse og bliver afholdt én gang om året, hvor landende skiftes til at være værterHer samles to ledere fra hvert aktive alumni land for at diskutere strategier, ideer og udveksle erfaringer. I år foregik det i Oslo, og der var i alt 17 lande repræsenteret.

I år var det vores formand Linda Sonnichsen og Task Force koordinator Rie Gjerstrup der tog af sted. Mødet var Ries første, og hun har været så sød at fortælle os lidt om hendes oplevelse:

Klokken 17.00 onsdag drog Linda og jeg af sted til Oslo med DFDS færgen, for at deltage i National Coordinators Meeting, mit første. Vores norske ven Yngve (fra vores norske søsterorganisation) havde udrustet os med gratis billetter til færgen, og derved havde vi så fået hver vores kahyt med fire senge hver! Nogle vil mene det er en smule i overkanten, men vi var nu meget tilfredse.

Torsdag morgen ankommer vi til Oslo og solen står skarpt på en skyfri himmel – Velkommen til Oslo. Vi snupper den første og bedste taxi til Thon Hotel Opera, og får vores bagage indlogeret. Efterfølgende møder vi nogle af de andre deltagere, og bestemmer os for at gå en tur ud i Oslo by, for at opleve lidt af byen på egen hånd.

NCM går officielt i gang kl. 16.30 torsdag, hvor vi i fælles trop skulle ned til MESH – Et iværksætter hus med over 150 personer, delt ud på mange virksomheder. Her skal i forstille jer en kæmpe bygning med små forskellige kontorer, en cafe, stort lokale til foredrag – og de var i gang med at udvide med et diskotek i deres underetage. Vi laver lidt icebreaking og jeg får hurtigt følelsen af, at man hurtigt har muligheden for at blive en del af noget større her blandt disse mennesker.

Fredag morgen stod den på landepræsentationer, og Linda og jeg var de første som skulle på. Præsentationen gik som en leg, og vi fik også lige forklaret lidt om Danmarks kendetegn – bacon, øl, wienerbrød mm., og at vi afholder YEAD Camp til sommer og at de alle sammen var mere end velkommende. Vi havde æren af at høre Bjørn Christian Nørbech som fortalte om kulturelle forskelle. Til daglig arbejder han som kulturtolk, blandt andet sammen med Geert Hofstede.

En kulturel oplevelse til Operahuset blev også presset ind i det ellers stramme program. Efterfølgende stod den på at diskutere by-laws. By-laws er bestyrelsesmapper med vedtægter og andet godt. Vi talte om hvorfor det er vigtigt at have by-laws, overholder vi dem og hvad skal der til hvis vi ønsker at lave nogle ændringer? By-laws og manualer til de forskellige events blev også diskuteret og man fik indsigt i, hvordan de andre lande afholder deres events og jeg fik skrevet mange gode ideer ned. Aftenen blev sluttet af med en skøn middag på hotellet og hygge efterfølgende.

Lørdagen startede med at vi snakkede om Changing Lives kampagnen, og hvor langt vi var fra mål. Hvert land skulle efterfølgende sætte sig nogle realistiske mål for hvor mange elever vi kan nå inden august måned, og selvfølgelig var vi meget ambitiøse med vores. Audun Ueland som er stifter af MESH slog et smut forbi, og afholdte et kanon inspirerende foredrag om hvordan han kom fra a til å.

Efterfølgende drog vi til Holmenkollen skihop bakke, og havde den mest fantastiske udsigt fra toppen af hopbakken af. Aftenen bød på en gallamiddag på SAS i det fineste gallatøj og alt hvad der høre til.

 …… Men hvad fik jeg så ud af at være med til NCM?

 At have svært ved at stille sig op foran et publikum og lave en præsentation kan være en kæmpe udfordring. Men at gøre det på engelsk og med en mikrofon var virkelig en udfordring for mig. Jeg havde Linda som bakkede mig 100% op, og det var en stor hjælp.

Hvad kan jeg så tage med mig hjem fra NCM? Svaret er: en kæmpe pose gå-på-mod og et fantastisk netværk! Jeg er blevet en oplevelse rigere, og ikke mindst har jeg fået en masse ideer til hvordan vi tager YEAD hjemme i Danmark op på et endnu højere niveau. Jeg tror på at det er vigtigt, at man hele tiden udfordrer sig selv og griber nogle chancer, så man kan udvikle sig – og det har jeg i dén grad gjort her til NCM.
De bedste hilsner

Rie Gjerstrup Hansen
– Task Force Koordinator

IMG_2875  IMG_2874

Følg linket her for at se nogle flere billeder  —> NCM 2013 i Oslo

 

Kommentarer

Kommentarer