
Mit navn er Kristoffer Hjerrild og jeg er en ung iværksætter på 25 år som i dag driver sexshoppen winkwink.dk som sælger sexlegetøj og driver mit webbureau magentoxperten.dk
Som ung iværksætter er man mest interesseret i at sælge, markedsføre og give den gas og så glemmer man ofte af de kedelig ting som er forbundet med iværksætteri og egen virksomhed – Nemlig ejeraftale, økonomi, regnskab osv.
Jeg oplevede på egen krop hvordan man kan glemme det og hvilke konsekvenser det kan medføre.
Jeg glemte ejeraftalen og det og mig 13 måneder at finde en løsning
Jeg blev nemlig medejer af en webshop, hvor vi var 3 ejere og det eneste vi havde var en købsaftale som sagde at vi havde x procent af selskabet. Jeg tænkte ikke yderligere over det for jeg tænkte at, hvis jeg havde mine anparter ville jeg altid bare kunne ”passe på dem” uanset hvad der sker men virkeligheden er anderledes….
Jeg oplevede nemlig at de 2 ejere ønskede at drive det alene uden mig og så var de jo pludselig 2 mod 1 og gav udtryk for de ønskede jeg forlod selskabet og at de ikke ville betale for mine anparter og da jeg ikke havde en kontrakt der sagde hvad jeg lavede eller på anden måde udspecificerede og så skulle jeg jo bevise det modsatte..
Efterfølgende var der et forløb på 13 måneder som endte ud i at jeg fik x kroner for mine anparter. Det har også medført at jeg ejer 100% af alt hvad jeg driver lige nu men jeg før eller siden skal jeg lave partnerskaber igen men her er hvad jeg vil gøre som jeg håber du også vil gøre.
Sådan kommer i gang med ejeraftalen
I skal lave en ejeraftale hvor i som minimum kommer ind på følgende 3 områder.
Magt
- Hvem har magten? I kan ikke alle bestemme lige meget om alt.. der bør være en som trumfer igennem på de ting vedkommende er god til
- Er der en som kan tag den endelige beslutning hvis i bliver uenige?
- Må man drive anden virksomhed på samme tid?
Økonomi
- Får i løn i virksomehden?
- Hvad gør i med overskud/underskud?
- Hvor mange timer arbejder i hver?
- Hvad laver i ?
- Hvad nu hvis i skal lave en stor investering? Fx I får tilbudt en opgave/produkter eller lignende som vil være en god investering men det kræver at i hver investere 50.000 mere i selskabet.
Exit
- Hvad nu hvis en ikke gider mere. Skal i så bare hænge på en passiv ejer eller kan i købe ham for x?
- Hvad nu hvis der er en der bliver syg?
- Hvad nu hvis en af ejerne vil sælge din andel fordi han har fået en god pris? Skal medejere have fortrinsret så i ikke får en ”fremmed” ind som ejer?
Og jeg kunne fortsætte med en meget lang liste. Pointen er at det er enormt vigtigt at hvis i som selskab er flere ejere får lavet en god ejeraftale hvor i får beskrevet mange af disse områder så i ikke komme i en sitaution som mig for man ved aldrig om ens bedste venner og partner ændre sig fordi det er business og der er penge involveret i det.
Held og lykke med dit partnerskab 😉
Vh
Kristoffer Hjerrild