Fordele og ulemper: Skal din næste webshop laves i Shopify?


Hej med dig! Jeg hedder Erik Holflod Jeppesen og jeg er en 21-årig iværksætter, som driver et datadrevet webbureau, grafikr.dk, hvor vi har specialiseret os i webdesign og grafisk design.

I denne artikel vil jeg komme ind på fordele og ulemper, som er værd at vide, før man laver en webshop i Shopify.

Det er ikke en hemmelighed, at det kan være meget svært at vælge den rette webshop-løsning.

Men uanset om du skal igang med en helt ny forretning, eller du blot ønsker at bringe en fysisk forretning ind i online verden, så er det ligetil at oprette en webshop i Shopify
I skrivende stund er der lidt over 400.000 online webshops – tag et kig på disse eksempler og du kan finde noget inspiration. Mange vælger at lave en webshop i Shopify, fordi det skal være nemt som webshop-ejer at drive sin forretning og du skal kunne fokusere på kerneelementerne og ikke rode med alt muligt teknisk.

Top 3 fordele ved Shopify 

1) +100 professionelle og responsive themes

Shopify tilbyder over 100 templates, som du kan downloade, så du får et professionelt design. Ligesom det er vigtigt at have en flot vinduesfacade på en fysisk butik, så er det samme gældende, når man driver webshop. Din webshop skal nemlig være indbydende, overskuelig og udstråle troværdighed.

Shopify har en såkaldt  Theme Store, hvor du kan vælge gratis eller betalte templates, som alle passer til hver sin industri. F.eks. fashion, smykker, møbler, caféer osv. Disse templates er designet af professionelle webdesignere og er kvalitetstjekket af Shopify, inden de kommer online på ThemeStore.

2) Fantastisk support – døgnet rundt

Hvis du har brug for akut hjælp eller blot ønske besvarelse på et enkelt spørgsmål, så kan du kontakte Shopify’s support, som har åbnet 24/7. Dette skaber tryghed og er noget, som rigtig mange værdsætter.

3) Udvid funktionerne på din Shopify webshop med App Store

Ligesom du kan vælge forskellige designs, så har Shopify sin egen App Store, hvor der er omkring 1400 apps, som du kan implementere i din webshop. Nogle er betalte og andre er gratis, men uanset hvad, så kan du helt sikkert finde en app, som matcher dine behov. Der er apps inden for en bred række kategorier, herunder shopping, marketing, lagerstyring, mersalg og automatisering af diverse processer.

Top 3 ulemper ved Shopify

  1. Transaktionsgebyr for hvert salg: 0.5% – 2%

Alt afhængigt af hvilken pakke, som du har hos Shopify, så opkræver de op til 2% af hvert salg. Shopify har udtalt, at gebyret er med til at dække deres udgifter til udvikling af teknologi, så du kan drive en succesfuld webshop. Dog er Shopify meget åbne omkring disse gebyr og det står ikke skjult nogle steder, så du får ikke nogle ubehagelige overraskeler.

Hvis du har solgt for 10.000 DKK på en måned, så har du betalt 200kr. i gebyr til Shopify, hvis du betaler 2%.

De forskellige pakker, priser, gebyrer og funktioner hos Shopify kan ses her.

2) Høje månedlige omkostninger, hvis du har mange premium apps

Selvom Shopify tilbyder et hav af apps til din webshops, så er det langt fra alle, som er gratis at anvende. Så har du en god håndfuld apps, så kan det hurtige løbe op i et par hundrede kroner – hver måned. Men hvis man skal se på det anderledes, så kan det være, at disse apps har været med til at genere salg, som du måske ikke ville have haft, hvis du ikke havde en specifik app.

Det er vigtigt at huske, at disse apps er skabt for at gøre det nemmere for dig at drive din Shopify webshop og i sidste ende er det ikke et krav, at du henter apps. Det er blot en mulighed og 100% frivilligt.

3) Ønsker du at customize dit design, skal du kende til “Liquid”

Shopify bruger deres eget kode-sprog, som de har kaldt “Liquid”. Kender du til det basale HTML og CSS, kan du komme et godt stykke med at lave ændringer i dit design og tilpasse det, som du ønsker. Men er du på helt bar bund, når det angår kodning, så kan du altid finde et webbureau, der kan hjælpe med dette. Selvfølgelig kan du selv ændre farver og den generelle opsætning, men skal du lave større ændringer, må du finde en ekspert. Jeg anbefaler, at du læser lidt om diverse funktioner omkring webshops i Shopify , hvor du kan se, hvad du selv kan ændre og hvad der kræver en Shopify Expert.

Konklussion 

Overordnet set, så er Shopify en stærk platform, når det kommer til e-commerce. Specielt hiver de mange point hjem på deres “AppStore” og “ThemeStore”, men også selve brugervenligheden er værd at nævne. Er du på udkig efter en 100% gratis løsning, så er Shopify ikke dette rette for dig. Er du derimod villig til betale lidt, så synes jeg, at du får meget for pengene hos Shopify og det er værd at prøve kræfter med.

Du kan prøve Shopify gratis i 14 dage her.

Kommentarer

Kommentarer