Vi har haft nogle tekniske problemer med vores mailserver som har været nede fra torsdag d. 3. sep. kl 20.33 og indtil torsdag d. 10. sep.
Dette har resulteret i, at vi ikke har modtaget ansøgninger fra de af jer, der har sendt dem efter torsdag d. 3. sep. kl. 20.33.
Vi har forsøgt at genskabe alle mails, der skulle være modtaget fra kl. 20.33 torsdag og indtil fredag kl. 12:00, men uden held.
Da vi opdagede fejlet efter at vi havde uddelt alle pladserne til ELFAD, har vi de sidste par dage arbejdet på højtryk for at skaffe yderlige pladser, for at rette så meget op på fejlen som muligt.
Det er mig en fornøjelse at meddele at vi på nuværende tidspunkt har skaffet ekstra pladser.
Fristen for at sende ansøgningen af sted igen er:
fredag d. 25.09.09 kl. 12.00 til line@yead.dk
– for at gøre det rimelig for alle parter kræver vi, at i videresender den mail som i sendte indenfor ansøgningsfristen, fredag d. 4. sep. kl. 12.00, så vi kan sikre os at i har sendt ansøgningen rettidigt.
Udover at have skaffet ekstra pladser, har vi besluttet at arrangere en dag, for de af jer der har sendt jeres ansøgninger fra torsdag d. 3. sep. kl. 20.33 og frem til ansøgningsfristen. Øvrige Yead medlemmer vil også blive inviteret, dog har ELFAD ansøgerne første prioritet.
Arrangementet vil finde sted i Vejle, hvor vil vi sørge for at der kommer nogle inspirerende foredragsholdere, teambuilding aktiviteter, netværksmiddag og andre motiverende happenings.
Der vil løbende komme mere information om arrangementet både her på hjemmesiden og via vores facebook gruppe.
Vi beklager meget den uheldige situation, men vi vil gøre vores bedste for at vende det til noget positivt, og give jer en oplevelse for livet.
Med venlig hilsen
Line Almosetoft – Projektleder