
Morning Train er et hurtigst voksende webbureau i Odenses. Det digitale bureau specialiserer sig i design, programmering og online marketing, og bureauet er efterhånden et af de større i Odense.
Morning Train blev skabt af fire iværksætter med en studiemæssig baggrund fra Syddansk Universitet. I 2014 besluttede de at gå all-in på at blive et stort webbureau og ikke blot være en mindre studieforretning. Udgangspunktet i 2014 var dog svagt med en beskeden årlig omsætning på 500.000, som lige knap og nap kunne dække en yderst beskeden iværksætterløn.
Her fire år efter er de fire iværksætter et helt andet sted. I dag tæller Morning Train 20 medarbejdere, som i 2017 realiserede en omsætning på den gode side af 5 millioner kr.
Foruden konsulentforretningen Morning Train har de fire iværksættere lavet et søsterselskab. Det hedder Morningscore.io og er et online marketing SASS værktøj til beslutningstagere.
Her i midten af 2018 er Morningscore i beta, hvor det er gratis at teste og bruge værktøjet (skynd dig og prøv!)
De fire iværksætter har samlet deres 4 bedste råd og erfaringer til andre iværksættere, som også starter en forretning op uden noget stort bagland eller netværk:
- Få sat det rigtige team fra start, som vil gå den ekstra mil
Mange iværksætter vælger at starte op selv, men vores anbefaling er klart, at man bør starte som team. Det er en lang og hård vej mod succes, og der vil være meget modgang. Her er det altså guld værd at kunne støtte hinanden, når det bliver svært. For det bliver det. En anden gevinst ved at være flere er, at I kan få flere kompetencer dækket in-house i forretningen. Det har været rimelig vigtigt for os, at vi både har haft programmeringskompetencer og online marketing skills i vores ejerkreds samt gode organisationsevner.
- Få skabt et netværk
Hvis du henvender dig til B2B markedet, så har du som nystartet brug for netværk – især i bureaubranchen. Det handler om, at du skal få kunder ind, som vælger at tro på dig fra starten af, hvor du ingen referencer har. Det kræver tillid, og det skabes oftest gennem netværksgrupper og netværksarrangementer.
- Vær aggressiv med din pris fra start men i en klart afgrænset periode
Vi ved, at vi vil møde meget modstand på dette råd. Nogle forretningsudviklere vil anbefale dig at sætte en høj pris fra start for at signalere seriøsitet. Men du kan sagtens signalere seriøsitet på andre måder. Og det er i vores bog en kæmpe udfordring, hvis du som uprøvet virksomhed sætter din timepris på 800 kr/t, hvis dine etablerede konkurrenter prissætter til fx 900 kr/t. De 100 kr/t forskel vil du aldrig vinde forretning på, fordi den etablerede virksomhed har et brand, tidligere cases m.m, som vil trumfe din nye forretning på de betingelser.
Vi havde tilbage i 2014 en prisstrategi, som lå ca. 40-50% under slutmålet for, hvor vi gerne ville ende, og hvor de større konkurrenter lå. Du skal dog huske at kommunikere og være åben omkring, at du i de første x projekter giver en rabat – og du derfor kan lave en skarp pris. Det signalerer nemlig en erkendelse af, at du har noget at bevise, men at du udmærket kender dit værd.
- Kæmp for at få glade kunder, selvom du taber penge på det kortvarigt
Dette råd kan ikke understreges nok. Når du starter op vil der være masser af uforudsete udfordringer, fordi du vil møde mange udfordringer for første gang. Hvis du fx laver websites, og du har solgt kunden opgaven på 50 timer, men du ender med at bruge 100timer.
Selvom du måske tager et tab, så dur det ikke, at du fortæller kunden, at de skal betale mere end de aftalte 50 timer. Du kommer til at lære af processen, og du får en skare af kunder, som oplever, at du holder dine aftaler.
Det er hårdt at se en presset bundlinje, men fra starten er det primære ikke at tjene penge men at få lavet et brand, som kan overleve. I takt med din kundekreds vokser, så vil du på sigt indhente det tabte, når større og større kunder begynder at henvende sig til dig.