Deltagerberetning fra YEAD Camp

Lørdag d. 31. maj kl. 15 gik turen til Vejle, hvor der skulle afholdes YEAD Camp 2008. Jeg var meget spændt på at se hvad der skulle ske. Da jeg kommer der op omkring kl. 16 er der gang i den, folk står og snakker og ser glade ud, man bliver modtaget med et smil og man føler sig allerede hjemme i samme sekund, som man er ankommet.

YEAD Camp 2008

Der var planlagt to foredrag, af henholdsvis Martin Justesen fra StudeVirk og Andrew Nagel fra miracle network, de begge fortalte på hver deres måde om hvor vigtigt networking er. Det var yderst spændende at lytte til deres oplevelser, om hvordan de hver især har brugt og bruger deres netværk til at udvikle dem selv personligt og ikke mindst fagligt, hvordan netværk kan åbne døre for nye jobs, projekter osv.

Efter to suveræne foredrag, stod det på lkkert mad fra grillen, en super bartender, som shakede alle de bedste drinks og en fantastisk DJ, og så var der ellers en god og hyggelig stemning, hvor snakken gik og man fik delt erfaringer om vidt og bredt. Alle var i alle tiders humør og der gik ikke lang tid før folk ikke kunne gå helt lige og der blev festet til den lyse morgen. Der var stillet telte op hvor folk kunne sove indtil de var i stand til at begive sig hjem om søndagen.

Om søndagen skulle det hele pakkes ned igen, det tog ikke lang tid ved fælles hjælp og kl. 12.15 var campen slut.

Til sidst vil jeg gerne takke alle jer som var med til at arrangere campen, det var en super hyggelig aften. Også en lille tak til alle jer som deltog, det var rigtigt hyggeligt at snakke med jer, håber vi ses næste år.

Af Kamilla Laumark-Møller, YEAD medlem

Kommentarer

Kommentarer