Danish Challenge Award 2009 – årets danske iværksætteroplevelse!

Afholdes den 27. – 29. marts 2009 på Svendborg Vandrehjem.
Det er gratis at deltage, men du skal selv betale for transport fra dit hjem til Odense, hvor der er fælles opsamling, og retur.

Danish Challenge Award er en iværksætterskole for unge iværksættertalenter i alderen 16-19 år, der har til formål at styrke entreprenørskabskompetencerne hos deltagerne, skabe opmærksomhed om innovation samt at træne deltagerne i elektronisk simuleringsspil, så de er kvalificeret til at spille simuleringsspil på det niveau, som bruges i internationale konkurrencer som eksempelvis Emax Nordic.

Arrangementet er alle tiders mulighed for at møde unge med samme interesse, få input fra foredragsholdere og fungere som din egen virksomhedsdirektør under simuleringsspillet. Der vil være kreative øvelser og networking. Ligeledes giver Danish Challenge Award deltagerne indtryk af, hvordan internationale konkurrencer foregår. Danish Challenge Award støttes af Undervisningsministeriet.

Udover at være en iværksætterskole fungerer Danish Challenge Award som inspirations- og rekrutteringssted for Emax Nordic, en fælles nordisk iværksætterkonkurrence. Fordelene ved først at deltage i Danish Challenge Award inden Emax Nordic er muligheden for at blive mere fortrolig med simuleringsspil og gruppearbejde. Anne Lundgaard, der vandt Emax Nordic 2008 og Lasse Hagen Madsen, der modtog Emax Nordics specialpris, deltog begge i Danish Challenge Award 2008.
Det er dog ingen forudsætning at deltage i Danish Challenge Award for at komme i betragtning til Emax Nordic!

Arrangementet følger internationale regler, og afholdes derfor uden alkohol.
Brug af alkohol eller andre rusmidler medfører øjeblikkelig hjemsendelse på egen regning.

For at kunne deltage i DCA er det nødvendigt at udfylde et ansøgningsskema, som findes på www.selvstaendighedsfonden.dk, klik på linket under kalender: Danish Challenge Award. Skemaet sendes til projektleder Rikke Kristensen hos Selvstændighedsfonden på e-mail rikke@ye.dk Ved afsendelse af mailen bedes I venligst oplyse adresse samt telefonnummer for yderligere kontaktmulighed hvis vi har spørgsmål til oplysningerne i ansøgningsskemaet.

Tilmelding senest 12. marts 2009 kl. 12.

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Rikke Kristensen ved Selvstændighedsfonden på ovenstående e-mail eller telefon 65 45 24 67.

Kommentarer

Kommentarer