Hvert år samles unge ambitiøse iværksættere fra hele Europa til Alumni Konference. De mødes som et led i deres udvikling efter Young Enterprise. Formålet med konferencen er personlig udvikling, etablering af netværk og opbygning af nye venskaber. Konferencen er tidligere blevet afholdt i Oslo,
Vilnius, Paris og Sofia. I år blev det designernes modemekka Milano.
Vi var en håndfuld danske repræsentanter som fulgtes til Milano, hvor vi blev indlogeret på et hotel. Der mødtes vi med repræsentanterne fra de andre europæiske lande, samt de andre danskere. Fra Danmark var vi i alt 13 personer og samlet var vi en forsamling på 50 unge iværksættere til konferencen.
Konferencens hovedtema var Lederskab og Æstetik og fandt sted på en stor medicinal virksomhed ved navn Zambon, i et det ydre Milano. Dagene forgik med en blanding at foredrag og workshops, med relevans til konferencens hovedtema. Der var samtidigt hyret et professionelt filmhold, der havde til formål at lave en reklamefilm om vores arbejde, sammenhold og resultater. Reklamefilmen kommer til at fungere som internationalt reklamemateriale, der bl.a. har til formål at promovere alumni arbejdet rundt omkring i Europa.
Foruden dette, var konferencen også den årlige mulighed, for alle unge JA-YE Europe medlemmer at mødes og dele erfaring og oplevelser efter filosofien ”Learning by doing”. Sammen er det generelle mål at skabe en generation af unge ledere med entusiasme, passion, og en indre lyst til at gøre en forskel.
Næste år vil konferencen finde sted i Danmark, og der bliver det YEAD, som skal være arrangører af dette arrangement. Dette ser vi selvfølgelig begge to frem til, og vi glæder os til at være med til at arrangere konferencen.
Af: Lasse Pedersen & Daniel Skovbakke